Sære kranier fra hele verden (særudstilling)

 

Museet har fundet kranierne frem fra gemmerne.

Som med så meget andet man gemmer, hober det sig op. I år har museet fundet kraniesamlingen frem fra gemmerne. En samling på mere end 150 kranier af dyr fra hele verden.
I udstillingen kan man se, hvor stor en variation der er i kranierne hos forskellige dyregrupper og der bliver i tekst fortalt om: De mindste – og de største kranier, tilpasning af pattedyrenes kranium til livet i vand, tænder til pynt, pral og nytte, eksempler på overraskende familiebånd og hvor stor variation der er i fuglenes næb, alt efter fuglenes fødevalg. Her foruden får du historien om den strandede Kaskelothval, Nordstrand 1972 og den strandede Blåhval, Spirbakken 1936. 

 

Der er kranier, der vejer 15 kg. og kranier der vejer 1/10 gram, kranier af hugorm og kvælerslange, af hjortesvin og vortesvin, af hval og hvalros, af vandrealbatros og flyvende hund og af mange, mange flere sære skabninger.

 

Åbningstider

Andre udstillinger på Naturhistorisk Museum Skagen